Priser hos Butiksforlaget

Er du interesseret i et samarbejde, eller har du spørgsmål, så send os en mail.

Hos Butiksforlaget tilbyder vi følgende:

Læs mere om de forskellige ydelser herunder, eller klik på en af linkene ovenfor

Distribution

Vi lægger din bog på Bogportalen og sørger for, at den kan bestilles hos boghandlere, og vi lægger bogen på vores lager. Vi lægger også din ebog på Pubhub så den kan købes hos alle ebogshandlere. Vi kan ikke garantere, at eReolen vælger at distribuere bogen.

Hvis du udelukkende vil have os til at distribuere din titel, så tager vi ingen royalties.

Da vi benytter systemet Proboox kan du følge alle udgifter, når der afregnes.

1.999,- per år. Har du valgt hjælpeudgivelse eller mere, så betaler forlaget denne udgift.

Selvudgivelse

Vi sætter dit manuskript op til tryk, laver en forside og trykker 100 eksemplarer i paperback-kvalitet (sort/hvid).

Der er ingen redigering eller korrektur. Bogen bliver ikke distribueret, men sendt til en bestemt adresse. Vi tager ingen royalties. Der kan tilkøbes ebog-konvertering for 500,-

4.999,-

Hjælpeudgivelse

En af vores genrevante redaktører gennemgår dit manuskript en gang og hjælper dig i forhold til forbedring af manuskriptet. Når du igen afleverer dit manuskript, så korrekturlæser vi det, laver forside og sætter det op til tryk. Vi laver også ebogen og distribuerer bogen. Bogen bliver trykt i 100 eksemplarer i en almindelig paperback-kvalitet (sort/hvid).

Royaltyfordelingen er 80% til forfatteren og 20% til forlaget. Aftalen løber over ét år fra udgivelsesdato, hvorefter rettighederne falder tilbage til forfatteren

13.999,-

Medudgivelse

Du får tilknyttet en redaktør, der sparrer med dig og giver dig to gennemgange af dit manuskript. Dit projekt bliver korrekturlæst, der bliver lavet cover, hvorefter bogen sættes til tryk og ebog. Bogen bliver trykt i en god paperback-kvalitet (sort/hvid) med flapper i 150 eksemplarer og bliver distribueret som normalt.

Der udsendes pressemeddelelse til alle relevante dagblade sammen med anmeldereksemplarer. Vi kontakter relevante bloggere og sender bogen til de bloggere som har interesse i at anmelde bogen.

Royaltyfordelingen er 70% til forfatteren og 30% til forlaget. Aftalen løber ét år fra udgivelsesdato, hvorefter rettigheder falder tilbage til forfatteren.

21.999,-

Proudgivelse

Du får tilknyttet en redaktør, der sparrer med dig indtil bogen er færdig. Dit projekt bliver korrekturlæst, der bliver lavet cover, hvorefter bogen sættes op til tryk og ebog. Bogen bliver trykt i hardback-kvalitet i 200 eksemplarer (sort/hvid) og bliver distribueret normalt. Der udsendes pressemeddelelse til alle relevante dagblade sammen med anmeldereksemplarer. Vi kontakter relevante bloggere og sender bogen til de bloggere som har interesse i at anmelde bogen.

Udgivelsen får desuden sin egen hjemmeside, der har de funktioner, som en boghjemmeside har brug for, ligesom forlaget er behjælpelig med at få Facebookside oprettet, hvis der er behov for det.

Royaltyfordelingen er 60% til forfatteren og 40% til forlaget. Aftalen løber to år fra udgivelsesdato, hvorefter rettigheder falder tilbage til forfatteren.

34.999,-

Tillægsydelser

Du får din egen boghjemmeside, som kan bruges til at markedsføre din bog: 1.499,-
Vi sender pressemeddelelser og anmeldereksemplarer til relevante medier, herunder bloggere: 2.999,-

Opgradering fra paperback til paperback med flapper: 15,- per eksemplar
Opgradering fra paperback med flapper til hardback: 10,- per eksemplar

Enkelt redaktørrunde: 6.000,-
Korrektur: 3.500,-
Coverdesign: 2.500,-
Konvertering af manuskript til ebog: 1.000,- (Priserne kan variere afhængigt af manuskriptets tilstand)

* Alle priser er i DKK og eks. moms.